Løgn og bedrag for Friluftsrådet

Jeg var frontfigur for - og producerede to film til - en kampagne for Naturens Værn, der arbejdede for at begrænse børns adgang til naturen. Reaktionerne på Facebook var heftige - og det var meningen. For kampagnen var falsk. Den var udtænkt af Friluftsrådet i samarbejde med bureauet We Love People for at sætte fokus på, at børn bruger mindre og mindre tid i naturen - og det er ærgeligt, for "børn gror i naturen", som Friluftsrådet formulerer det. Da Naturens Værn blev afsløret som falsk havde de to film haft sammenlagt over 130.000 views, affødt mere end 1500 kommentarer i diverse facebook-grupper og fået omtale i blandt andet Radio 24syv, hvor jeg gav den som bister børnehader i et live-interview. 

Det er ikke hver dag jeg vågner op til, at over 100.000 mennesker synes, jeg er en klaphat. Men når det er i en god sags tjeneste, så et det faktisk helt okay.

Se mere på naturensværn.dk og børngrorinatur.dk

Kunde: Friluftsrådet
Bureau: We Love People
Fotograf og drone: Newport Film
Filmproduktion og fake formand: Unsaid Film

Formandens programerklæring:

Børneseler i Hareskoven:

Afsløringen: